HISTORIE.
Golfspillet blandt danskerne på Costa del Sol
foregik i små uorganiserede grupper, i og omkring Fuengirola, indtil CLUB
de GOLF DINAMARCA, blev en realitet. Den største gruppe golfere havde på
dette tidspunkt sin gang på Mijas Golf, men i tiden op til 1990 blev
gruppen på Mijas Golf så stor, at en kreds af golfere, besluttede sig
for at oprette en dansk golfklub.
Initertivtagerne til en dansk golfklub bestod bl.
andet af advokat Fritz Videbech, Lars Viggo Jensen, Boye Nielsen(lille
Boye), Preben Henriksen og Inger Lise Haslund. Der var stor opbakning og
blandt de først medlemmer var: Bent Olsen(Tivoli Bent), Søren ” Tandbørste”
Jørgen Lundsgaard, med mange flere.
Boye Nielsen blev valgt som foreningens første
formand. Siden hen fulgte Jørgen Lundsgaard, Anders Dahl, Mogens
Kirkegaard, René Bjertrup, og sidst Peter Hemicke.
I 1990 så Club de Golf Dinamarca dagens lys på
en ekstra ordinær generalforsamling den 23 november. I de første år
efter dannelsen lå medlemstallet omkring 150 medlemmer, og i dag 15 år
efter, svinger medlemstallet mellem 200 og 240.
Det altoverskyggende ønske med at oprette en
dansk golfklub var dengang, som nu, at samle de forskellige danske golf
grupper på hele Costa del Sol under en hat. Ligesom man igennem en stærk
golf klub med mange medlemmer, så muligheden for at iværksætte et mere
formaliseret golfspil, dels på medlemsbanen og dels ved at arrangere månedlige
fællesmatcher på andre baner. I tiden siden 1990 har Club de Golf
Dinamarca arrangere et hundredtal af golfmatcher på Costa del Sols mange
spændende golfbaner.
I årene 1996 til 2002 voksede klubbens medlemstal
med ca. 50 %, og det skete samtidigt med, at presset på Costa del Sols
golfbaner blev større og større. Disse forhold medførte, at det blev
vanskeligt, at skaffe de nødvendige tider på Mijas Golf. I konsekvens
heraf flyttede en større gruppe golfere til Parador del Golf, og senere
flyttede større og mindre grupper til Santa Maria Golf, La Cala Golf,
Miraflores Golf og til Lauro Golf.
Denne opsplitning af Club de Golf Dinamarca gjorde
det overordentlig vanskeligt for bestyrelsen, at holde sammen på klubben,
og i efteråret 2000 besluttede man derfor at nedsætte en arbejdsgruppe,
med det ene formål, at udarbejde et nyt sæt vedtægter, der ville gøre
det muligt at håndtere en golfklub, med medlemmer spredt på forskellige
baner - hvor bestyrelsen ville få den overordnede ledelse af klubbens
medlemmer, men hvor spillebanerne samtidigt kunne virke, som autonome
enheder under CdGD.
Den 28. februar 2000 blev klubbens nye vedtægter
vedtaget på en ekstra ordinær generalforsamling, og de nye vedtægter
fordrede, at klubbens ledelse fik 7 til 9 medlemmer.
Klubbens bestyrelse består nu af 3 på
generalforsamlingen valgte medlemmer, som udgør forretningsudvalget med
formand, kasserer og sekretær. Hver spillebane med mindst 10 medlemmer af
CdGD, har ret til at vælge et medlem til bestyrelsen, forud for
generalforsamlingen, og disse indsatte medlemmer udgør, den resterende
del af bestyrelsen, herunder matchudvalget. Alle bestyrelsens medlemmer vælges
for et år ad gangen. På generalforsamlingen i 2007 vedtog man at
kassereren og sekretæren er på valg hvert andet år. Så ikke hele
forretningsudvalget er på valg hvert år.
Denne ledelsesform tager sigte på, at kommunikere
klubbens beslutninger og tiltag ud blandt klubbens medlemmer, ligesom man
ønsker at involvere den enkelte spillebane mest muligt i klubbens
arbejde.
Hovedparten af Club de Golf Dinamarcas medlemmer
er i den "voksne alder", men indenfor de senere år, er
tilgangen af yngre medlemmer steget mærkbart, med nye ansigter tilhørende
børnefamilier, som har søgt nye udfordringer i Andalusien. For mange
tilflyttere har klubben virket som katalysator og samlingssted, og der er
igennem Club de Golf Dinamarca knyttet mange nære venskaber, på kryds og
tværs af spillebanerne og hele Andalusien.