|
|
|
|
Formandens
beretning ved den ordinære generalforsamling
Fredag
den 23. november 2007. Tak
for endnu et godt år i Club de Golf Dinamarca, og tak for det pæne fremmøde
her til generalforsamlingen. Først
vil jeg sige lidt om bestyrelsens arbejde i det forløbne år, selv om
referaterne af disse er læselige på vor hjemmeside www.golfdinamarca.net. Bestyrelsen
har afholdt 6. bestyrelsesmøder, nemlig den 10. jan.,13. marts, 24. april, 25
sept., 30. okt. og endelig den sidste i går den 22. nov. Vi
har haft mange spørgsmål og opgaver oppe at vende, samt selvfølgelig også løst
mange og taget stilling til disse f. eks. til hjemmesidens videreudvikling,
klubbens historie, klubmestre gennem klubbens beståen, formænd gennem tiden,
tilrettelægning af hjemmesiden, projektet med ”Årets Golfer” i nær
samarbejde med Bent Hvidtfeldt, ændring af betaling af matchfee i forbindelse
med opstået sygdom, eller på andre måder forhindrende tilmeldte deltagere i
at deltage Fællesmatcherne. Forslag til vedtægtsændringer. Bortfald af
karenstiden for nye medlemmer, med hensyn til tilskud til Fællesmatcherne.
Hole-in-one vandre pokalen, sponseret af klubbens sekretær Poul Erik Bæk, en
stor tak til ham og Lise. Planlægning
og bestilling af baner til Fællesmatcherne i 2008, sponsoraftaler o.s.v.
Bestyrelsen har igen i år haft et rigtig godt samarbejde Bestyrelsen
har i år bestået af følgende: Forretningsudvalget, valgt på
generalforsamlingen i 2006, Poul
Erik Bæk, sekretær, Mette Lauridsen, kasserer og med mig som formand. Alle 3
poster er som sædvane på valg i aften. Det usædvanlige ligger i, at vi alle 3
har valgt ikke at opstille, det er selvfølgelig beklageligt, men der skal altså
opstilles et nyt hold, det vil jeg komme tilbage til. Mette og Poul Erik har
begge siddet på deres poster i 3 år, og har gjort et fremragende stykke
arbejde. Jeg har selv siddet i bestyrelsen siden 1999, altså 8 år og med de
sidste 3 år som formand, så jeg mener nu, at jeg har aftjent min værnepligt. Matchudvalget
har bestået af, Jens Munkholm, som formand, indvalgt af Paradoren, Erik
Johansen indvalgt af Miraflores, Erling Hansen indvalg af Mijas, samt den
bestyrelses valgte Thorkild Thage-Jørgensen fra O listen. Jens har ikke ønsket
genvalg på Paradoren, som i stedet har valgt Carsten Morild. Erling og Erik er
begge genvalgt, men Thorkild ønsker ikke at forsætte, så det er nu, jævnfør
vore vedtægter, op til den nye bestyrelse, at vælge et medlem fra O listen. Jeg
vil gerne benytte lejligheden til at takke mine kollegaer, for en rigtig god
indsats, samarbejde og resultater. Det har været en fornøjelse at arbejde
sammen med jer. Vi skilles nu rent bestyrelsesmæssigt. Jeg takker jer. Nu
kommer jeg tilbage til emnerne til det nye hold, som opstiller til
forretningsudvalget. Bestyrelsen har søgt og fundet frem til følgende, som vi
naturligvis anbefaler denne generalforsamling at stemme på. Vi tror, det bliver
et rigtig godt hold, med Peter Hemicke på formandsposten, Knud Nielsen som
kasserer og Søren Sejer Christensen som sekretær. Vil
I tre godt rejse jer, så alle kan se hvem i er, tak. Som
før sagt, er det beklagelig, at en så stor udskiftning af bestyrelsen sker på
en gang, 5 ud af 7 medlemmer. Det er for meget, derfor har bestyrelsen valgt, at
foreslå en vedtægtsændring, som fremgår af opslag på spillebanerne, på vor
hjemmeside, samt af vor annonce i Solkysten, om generalforsamlingens
indkaldelse. Forslaget stilles for, for fremtiden, at få en bedre kontinuitet i
bestyrelsen. Vi håber, at det er generalforsamlingen enige med os i, og derfor
stemmer for dette. Klubbens
medlemmer er fordelt på spillebanerne, ifølge den nyeste opgørelse fra denne
uge, som følger: Mijas,
42 medlemmer Miraflores,
47 medlemmer Paradoren,
57 medlemmer, og O
listen, 65 medlemmer. Klubbens
medlemstal var pr. 30 september 2006, 191 medlemmer. Af disse har 18 ikke
fornyet deres medlemskab. Men derimod er der i årets forløb indmeldt 22 nye
medlemmer, så medlemstallet pr. 30 september i år var på 195. Efter 1.
oktober til d.d. er der tilkommet 16 indmeldelser, så i dag er vort medlemstal
211. Derfra skal trækkes det antal som ikke fornyer. Vi håber ikke, at
antallet bliver for stor. Der
har i året forløb været nogen kritik af, at klubben til Fællesmatcherne næsten
hvert år vælger de samme baner, og at man godt kunne forestille sig, at vi
valgte nogle af de mange baner, som er bygget her på kysten de seneste år, så
f. eks Cala Nova, Dona Julia, Finca Cortesin, Almanara ect. For det første
ligger flere af disse baner længere væk, end vi er van til på vore Fællesmatcher.
For det andet, er det baner, hvor vi – de fleste af os – i vor stærk
fremskredne alder, nødvendigvis skal bruge en bogie. Men selvfølgelig har et
par af banerne bogie tvang, og greenfee prisen er inkl. bogie. Vi kunne godt
forestille os at høre generalforsamlingens mening om dette emne, under aftenens
eventuelt. Fra
sidste år 1. oktober, indtil 30 september i år har vi afholdt 8 Fællesmatcher,
den første af disse, var selvfølgelig årets klubmesterskaber. Faktisk alle i
godt vejr. 21
– 22 oktober, klubmesterskaberne på Santana Golf. Sponsor Krone Rejser. 84
medlemmer deltog. Året før var der 94 deltagere 21. November, match på Guadalhorce Golf. Sponsor
Nordea Bank. 77 spillende, der I blandt 5 gæster. Året før var der 78
deltagere. 28.
januar 2007, match på Los Naranjos Golf med Simzar Estate, som sponsor. 84
spillede, deraf 9 gæster. Året før 66 deltagere. 17.
februar, på Santa Maria Golf, med Nykredit, som sponsor var der 79 spillere
inkl. 8 gæster. Året før var der 76 deltagere. 18.
marts, på El Chapperal Golf og med Kaupting Bank som sponsor var der 84
spillere, deraf 2 gæster. Året før var der 72 deltagere. 26.
april, på Antequerra Golf, med overnatning, og med Jyske Bank, som sponsor var
der 43 deltagere, heraf 2 gæster. På Torrequebrada i 2006 var der 52
deltagere. 13.
maj, på Lauro Golf, og med Handelsbanken som sponsor, var der 63 spillere,
deraf 4 gæster. Året før på Mijas, var vi 51 deltagere. 30.
september, på Santa Clara Golf med Danske Bank, som sponsor, var der 62
spillere heraf 3 gæster. Året før var der 72 deltagere. De sidste 10 manglede
sikkert på grund af koncerten aftenen før med Thomas Helvig – desværre. I
årets matcher deltog i alt 576 mod sidste år, hvor vi var 561, altså 15 mere.
Gennemsnitlig pr. match 72 deltagere. Bent
Hvidtfeldt, som er vor store EDB specialist, og som blandt andet laver vore
medlemskort, har bedt mig meddele, at han stadigvæk mangler at få indleveret
omkring 30 fotos. Bent kan give jer oplysning om, hvem der stadigvæk mangler,
hvis I ikke skulle vide det, vil I så ikke godt få det bragt i orden. Vi
skal takke Roar Nilsen og Bent Hvidtfeldt for et fantastisk i arbejdet med vor
hjemmeside. Desuden har Bent, som sagt stået for fabrikationen og kontrollen af
vore medlemskort, samt kørt på EDB listen over konkurrencen, om ”Årets
golfer.” Bestyrelsen
har tildelt Rar Nielsen et års gratis medlemskab i vor klub, og til Bent har
jeg her en lille present, som jeg vi bede ham hente nu. Så skal vi alle give
ham en applaus. Matchudvalget
har nu tilendebragt arbejdet med de 8 Fællesmatcher i 2008. disse er planlagt
som følger: 28.
januar, på Los Naranjos Golf, og med Simzar Estate som sponsor. Matchledelse,
Annelis og Finn Stuer Lauridsen og Imre og Knud Åge Nielsen. 23
. februar, på Marbella Golf, sponsor mangler. Matchledere Inge Steen og Mogens
Kirkegaard. 14.
marts, på El Chapperal, sponsor Kaupting Bank. Matchledere: Lisbeth og Kurt
Villadsen og Ina og Erik Johansen. 20
april, på Lauro Golf, sponsor mangler. Matchleder Tove Petersen. 17.
maj, på Baviera Golf, sponsor mangler. Matchleder Claus
Rasmussen. 28.
september på Santa Clara, sponsor Danske Bank. Matchledere Lise og Poul Erik Bæk. 18
og 19 oktober på Santana Golf, Sponsor mangler. Matchledelse, repræsentanter
fra bestyrelsen. 18
november på Guadalhorce Golf. Sponsor Nordea. Matchledelse Vibeke Henriques og
Søren Sejr Christensen. Følgende
sponsorerer forventes indordnet på de 4 matcher. Handelsbanken, Nykredit, Jyske
Bank, Dexia og BHF Bank. Der
kan blive foretaget mindre ændringer, men banerne og datoen står fast. Klubbens
kassebeholdning pr. 30 september 2007 var ca. 11.000 Euros, som Mette også vil
forklare under sin gennemgang af regnskabet om et øjeblik, når jeg er blevet færdig.
Desværre kun ca. 1000 Euros mindre end ved sidste års generalforsamling. Vi
havde lovet, at de Euro, 7000 Euro, som vi havde for meget i klubkassen, set i
forhold til reglen om, at kassebeholdningen skulle ligge lige i overkanten af
6000 Euro, skulle bruges som ekstra tilskud over en 3 årlig periode, så har vi
brugt 1200 til 1300 euro for lidt. Dette skyldes blandt andet, at der har været
flere gæster (uden tilskud) end forudset, og at nogle af matchernes greenfee og
middage blev billigere end beregnet. Vi håber, at den nye bestyrelse, som
bliver sat sammen i aften, kan gøre det bedre. Rådet er, brug flere penge. Jeg
har et lille suk her på falderebet. I vor klubs vedtægter paragraf 2 er der
nedfældet følgende. ”I tilfælde af, at den enkelte spiller råder over
flere handicaps, skal der spilles efter den laveste” I vore matchbetingelse
for alle Fællesmatcher står der: Det er forsat sådan, at kun matcher spillet
i CdGD kan medføre hcp. hævning, samt en gang pr. måned i hjemmeklubben, og
at alle private runder (herre- eller dameklub, senior runder eller søndagsklub)
spillet i bedre end sit hcp., skal straks tælle i nedadgående retning. Citat
slut. Det
er selvfølgelig at forstå således, at ligegyldig om man spiller fra galgerne
eller ej, om der spilles med lejeforbedring eller ej, skal alle som spiller en
runde bedre end sit handicap anmelde dette til klubbens matchudvalg, for at få
korrigeret sit handicap i klubben. Ret jer nu efter disse regler. Vi er
ligeglade med hvad I gør med hcp. regulering på jeres spillebaner, men i CdGD
regi er reglerne sådan. Vi
er faktisk trætte af at høre på fortællinger og beklagelser om, at nu har
den og den spillet og lavet 37, 39 eller 42 stableford points, og at de ikke
regulerer sig selv og anmeldt det til
matchudvalget. Det samme er den meget snak om, at der er medlemmer, som mere
eller mindre bevist tæller sine slag forkert. Det være sig for mange eller for
få slag, alt efter om man ønsker at vinde eller at blive sat op eller ned,
altid finder deres bolde, værende ”out of bounds” i krat eller bare borte,
og bare spiller videre med en anden lignende bold, uden at tage straffen. Jeg
kan godt forstå, at en sådan spillemåde er smadder irriterende. Mit gode råd
er, overvej om I vil spille med sådanne golfere. Skulle I komme på hold med en
som har disse tendenser, påtal dette eller nægt at underskrive scorekortet.
Mon så ikke det går op for synderne, at de bør ændre attitude og golf
indstilling. Dette
var mit suk..
Klubben
har i år kørt konkurrencen om ”Årets Golfer” baseret på bedste
stableford resultater i 4 matcher ud af de
8 spillede, eller nu så mange, som man nu har deltaget i. Konkurrencen er lavet
i samarbejde med Solkysten og Sterling, som har stillet 8 stk. T/R billetter til
rådighed, og de 4 bedste får hver udleveret 2 stk. billetter. Overdragelsen af
billetterne vil foregå i forbindelse med vor Fællesmatch på Los Naranjos Golf
den 28. januar 2008. Vi modtog i onsdags resultatet fra Bent. De 8 billetter er
blevet vundet af følgende: Nr. 1 Anna Garcia Milan 130 point Nr.
2 Verner Mortensen, 129 point Nr. 3. Preben Jensen, 128 point Nr.
4. Stig Viberg, 127 point Der
er desværre ingen præmie til nr. 5, men jeg vil ikke undlade med at gøre opmærksom
på, at det blev Jytte Hansen med 126 point. Så man må sige, at der har været
close race. Tillykke til vinderne. Resultatet vil blive offentlig gjort I
Solkystens januar nummer. Som
tidligere sagt stiller bestyrelsen forslag til vedtægtsændring. Disse ændringsforslag
er bekendtgjort i Solkystens oktober udgave, og forslagene tages op under
behandling under indkomne forslag fra bestyrelsen. Jeg
vil afslutte denne beretning med at takke den øvrige bestyrelse for et
glimrende og positivt samarbejde. Vi har selvfølgelig ikke altid være enige,
men alle beslutninger er taget på demokratisk vis, tak. Desuden
vil jeg takke årets matchledere for en braviøs indsats. Uden jer, ville det
ikke være muligt at gennemføre vore Fællesmatcher. En
tak til vore sponsorer ved årets matcher og konkurrencer nemlig: Solkysten,
Sterling Airway6s, Krone rejser, Nordea Bank, Simzar Estate, Nykredit, Kaupting
Bank, Jyske Bank, Handelsbanken og Danske Bank. Jeg
vil også takke vore medlemmer for talrigt at deltage i Fællesmatcherne. Det
har været en fornøjelse at arbejde for jer. Tak
for 8 gode år i bestyrelsen. Tak
|
|